Aguas - anmeldelser
 
Nyt
 
Flamenco Noir
 
Guitarra y Danza
 
Navidad Flamenca
 
Requiem Flamenco
 
Lorca Sange
 
Underholdning, foredrag
 
Pressefotos
 
Diskografi
 
Brasiliansk: Marilua, Aguas, Brazilian Guitars
 
"Marilua" CD
 
Anmeldelser "Marilua"
 
"Aguas" CD
 
Om de medvirkende
 
Aguas live
 
Aguas - anmeldelser
 
Aroma Flamenco
 
 
Bog om flamencopoesi
 
Links, flamenco, mad mv.
 
"Al Norte del Flamenco" - ny CD
 
 
Nodebog "AGUAS"
 
Kontakt, teknik
 
Home
Boris Rabinowitsch skriver 4/6/07 i Politiken:

"Gengældt Kærlighed"
Jens Viggo Fjord er en dansk guitarist, der har kastet sin kærlighed på den brasilianske musik. Og vel at mærke en kærlighed, der er lykkeligt gengældt, som det fremgår af denne cd, der er indspillet dels i São Paulo, dels i Madrid, med brasilianske musikere, blandt dem trommeslageren Magno Bissoli.
Fjord er en glimrende instrumentalist, og han tegner sig ligeledes - på nær Jobims 'Favela' - for cd'ens øvrige kompositioner. Et par af dem tager sig noget ordinære ud, men flertallet er af fornem klasse, og enkelte som 'Borboleta', en duet med instrumentalkollegaen Rogério Souza, og 'Janaína', som Fjord spiller alene, er tilmed rene perler.
Men lad mig også lige nævne 'Frívola', en frevo, og Alô Bonfá, en livlig samba, der begge lader os høre en fortræffelig fløjtenist, Maurício de Souza, samt den balladeagtige 'Luar na Guanabara', hvor det er Antonio Serrano, der med sin mundharpe uddyber stemningen."
- 4 hjerter ud af 6 -


Nils Thorlund skriver i musikmagasinet Folk & Musik, 27/6/07:

Jens Viggo Fjord Aguas Gateway Music (GWCD1028, 2007).
"Den latinske musik er fascinerende, og den gode århusianer Jens Viggo Fjord er en spændende og ikke mindst pokkers dygtig guitarist udi denne del af verdensmusikken. Vi har tidligere hørt ham ekvilibrere i disse genrer, blandt andet med den spanske flamencotradition.
Med Aguas har han med sine kompositioner bevæget sig over i latinjazzen med et større ensemble, fint sammenstrikket til dette univers der blandt andre tæller de store brasilianere med Jobim i front. Fjord vil nok tilgive at han ikke placeres på dette høje niveau, men lidt mindre gør det så sandelig også. Han har været i São Paulo i Brasilien og foretage disse indspilninger med førende lokale musikere, så lyden er flot autentisk. Her er samba´er, frevo´er med meget mere, så man næsten kan se de chokoladebrune skønheder vugge sig gennem Rio under februarkarnevallet, ja, man bliver da helt opstemt og skuer længselsfuldt mod horisonten. Guitarer, fløjte, mundharmonika, bas, percussion og trommer gør én gyngende, leddeløs og let til mode på en måde, så man farer ud og kysser fruen midt i havearbejdet. Musik der har en slig effekt, må da absolut have en berettigelse – specielt når den er så veludført som her. Man undres da heller ikke over vellyden, når man i pressematerialet læser hvilke spillemænd, Fjord har formået at arbejde for sig – og hvem de ellers har arbejdet sammen med. Han må i den grad have følt sig i en eller anden himmel under disse indspilninger.
Der er egentlig ikke så meget mere at sige. Kendere af den brasilianske musiktradition vil vide, hvad der menes, og andre skal ganske enkelt bare lytte. Kun den mest ignorante amatørpunker vil vende sin lasede bagdel til denne livsopløftende musik."


Rolf Nilsén skriver i Lira nr. 3, 2007:
"Jens Viggo Fjord är en dansk gitarrist som jag mistänker har förlorat sin musikaliska själ till den latinska musikvärlden. Oavsett om man hör honom spela flamenco eller brasilianskt (dessa är de två vanligasta sammanhängen) så möter man direkte Jens Viggos kärlek til musikken. Det är drivkraften också på denna skiva där den danska gitarristen spela in i studios i São Paulo och i Madrid. Jens Viggo Fjord nöjer sig inte med att sitta i hemlandet och spella annen-etnisk musik, han reser dit ock skaber musikalisk kontakt. Han får också alltid respekt för sin seriösa attityd och når han tillägnat sig idiomet så skapar han sin egen autentiska musik. Precis som de vatten som pryder omslagsbilden på cd:n, så är Jens Viggo Fjords musik varm och levande. Och som den ödmjuka person har är så listar han alla de andra (brasilianska) musikarne på skivan före sitt eget namn ... Aguas Gateway Music (GWCD1028, 2007).


JazzmagasinetJazz Special # 100 (dec 2007) skriver under ”danske nyheder”: ”At danske musikere er begejstret for brasiliansk musik er ingen hemmelighed. Mange af dem har ladet sig inspirere af musikken fra Brasilien, men kun de færreste af dem har taget tyrene ved hornene og indledt samarbejde med de rigtige brasser. Guitaristen Jens Viggo Fjord har. På denne udgivelse høres han i selskab med nogle af de bedste musikere derfra – de der har musikken i blodet, og for hvem de underforståede rytmiske finurligheder er lige så naturlige som en tur i Netto er for danskere. Og Fjord står bestemt distancen, hans akustiske guitar er primær solist, og han har grund til at være stolt over både sine kompositioner og sine indsatser på denne fine cd, der oser af Copacabana. Fin fin brasiliansk musik helt i traditionen.”